Et hold af forskere fra henholdsvis Frankrig, Norge og Storbritannien har publiceret en undersøgelse, der konkluderer, at mammografi-screening ikke mindsker dødeligheden blandt patienter med brystkræft.
I studiet har forskerne matchet seks lande op mod hinanden i par af to. Parrene havde det til fælles, at deres befolkninger, risikofaktorer for brystkræft og deres sundhedssystemer lignede hinanden. De adskilte sig ved at have indført screening for brystkræft med ti til femten års mellemrum.
Forskerne indsamlede data fra WHO’s database over dødsårsager fra 1980 til 2006 samt information om blandt andet kræftbehandling og mammografi-screening.
Baseret på analyse af de indsamlede data konkluderer forskerne, at det er bedre behandling og sundhedssystemer, der er skyld i faldet i dødelighed blandt brystkræftpatienter, og ikke indførslen af mammografi-screening. I analyseperioden viste det sig for eksempel, at dødeligheden faldt med 16 pct. i Sverige mod 23 pct. i Norge, selvom Sverige indførte screening adskillige år før Norge. I de to andre landepar, bestående af Nordirland og Irland samt Holland og Belgien, viste dødeligheden sig at falde nogenlunde lige meget.
»Kontrasten mellem tidsforskelle i implementering af mammografi-screening og ligheden i faldet af dødeligheden mellem lande-parrene indikerer, at screening ikke spillede en direkte rolle i reduktionen af dødelighed ved brystkræft,« skriver forskerne i studiets konklusion.
Amerikanske organisationer: Dårlige data i undersøgelse
De to amerikanske organisationer American College of Radiology (ACR) og Society of Breast Imaging (SBI) er ikke enige i konklusionen. De to organisationer har udsendt en fælles pressemeddelelse, hvori de slår fast, at forskernes konklusion ikke hænger sammen med den viden, man har om mammografi-screening i USA.
»Forbedringer af terapien har naturligvis spillet en rolle for faldet i brystkræft-relaterede dødsfald, men terapi kan ikke kurere fremskreden kræftsygdom. At opdage kræften tidligt via mammografi er helt klart den største årsag til den reducerede dødelighed i USA,« skriver de to organisationer i pressemeddelelsen.
Organisationerne påpeger efterfølgende en række faktorer, der kan være årsagen til, at studiet ikke har fundet effekt af mammografi-screeninger.
ACR og SBI mener blandt andet, at der optræder dødsfald, der hænger sammen med kræfttilfælde som opstod, før mammografi-screening blev introduceret eller var fuldt implementeret. De mener derfor ikke, man ser den fulde effekt af screening i undersøgelsen. Samtidig mangler der data for deltagelse og kvaliteten af screeningerne, der blev udført.
Sammenligningen af nationer i par får også kritik. ACR og SBI påpeger i pressemeddelelsen, at Sverige havde en cirka 10 procent højere forekomst af brystkræft i den periode, der blev analyseret i undersøgelsen, og en endnu højere forekomst i perioden umiddelbart før.
»Dødelighed er et resultat af forekomsten over tid og den tilsvarende overlevelse. Forskerne har ikke justeret for forskelle i forekomsten af brystkræft mellem de lande, de sammenligner,« skriver ACR og SBI.
De to organisationer slutter med at understrege, at man stadig anbefaler kvinder over 40 at få en årlig mammografi-screening.
Kræftens Bekæmpelse er også kritisk
Overlæge og projektleder ved Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, påpeger flere af de samme kritikpunkter, som ACR og SBI er kommet frem til.
»Jeg synes, det er metodemæssigt grov artikel, blandt andet fordi den ikke tager højde for den ændring i hyppigheden af brystkræft, der fandt sted i den undersøgte periode. Samtidig ser de på hele gruppens dødelighed, men det er ikke hele gruppen, der er blevet screenet. Dermed bliver det sværere at måle effekten,« siger Iben Holten.
»Samlet set vil denne undersøgelse selvfølgelig bidrage til overvejelserne, men den er lidt grov. Derfor er det ikke noget, der vil ændre vores opfattelse lige umiddelbart,« siger hun.
For godt en måned siden blev en stor undersøgelse publiceret i tidsskriftet Radiology. Baseret på data fra godt 130.000 svenske kvinder, der blev fulgt over 29 år, konkluderede forskerne bag studiet, at 30 procent færre kvinder dør af brystkræft, hvis de bliver screenet jævnligt. Kvinderne, der var mellem 40 og 74 år blev delt op i to grupper, hvoraf den ene fik tilbudt mammografiscreening cirka hvert andet år i syv år, mens den anden ikke gjorde.
Kilde