Det konkluderer et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) omfatter en række smertestillende lægemidler uden steroider, bl.a. ibuprofen og celecoxib. Lægemidlerne benyttes især til at dæmpe betændelse i bevægeapparatet, herunder behandling af ledsygdomme såsom gigt.

Kvinder, der lige har født, er særligt udsatte for brystkræft, når de mælkeproducerende celler i brystet erstattes af fedtceller. Brystkræft ses hyppigere hos yngre mødre, end hos kvinder, der ikke har fået børn, og brystkræft diagnosticeret i unge mødre er typisk meget aggressiv.

Forskerne opdagede, at ændringerne i kvinders bryster efter amning øger mængden af enzymet COX-2, der leder til betændelsestilstande og en øget mængde kollagen – fibrøst protein, der er involveret i sårheling og dannelse af væv. Det skaber knuder med risiko for kræftdannelse og tumorspredning.

Da NSAID-midler, som ibuprofen eller celecoxib, er udviklet til at hæmme COX-2 enzymet, undersøgte forskerne, om medikamenterne dermed også kunne hæmme brystkræft. De behandlede nybagte musemødre, der var ramt af brystkræft, med ibuprofen og celecoxib, og fandt at både kræfttumorstørrelsen, kollagenmængden, COX-2 enzymaktiviteten og spredning af brystkræftceller til lungerne, faldt markant.

Resultatet viser, at blokeringen af COX-2 bremser dannelsen af kollagen og vækst af brystkræfttumorer i mus.

Forskerne vil dog ikke umiddelbart anbefale ibuprofen til kvinder, som har fået diagnosticeret eller har risiko for at udvikle brystkræft efter en fødsel, da man endnu ikke kender effekterne af NSAIDs i denne periode af kvindens liv, hvor kroppen gennemløber voldsomme forandringer.

Resultaterne er dog endnu et skridt mod en simpel, billig og effektiv behandling, eller forebyggelse, af brystkræft i forbindelse med fødsler.

Link