I en ny undersøgelse publiceret i oktoberudgaven af Lancet Oncology finder forskerne fra det Nordiske Cochrane Center, at der i en screeninggruppen er 14 pct. højere forekomst af brystkræft i forhold til kontrolgruppen
Forskerne, med direktør for det Nordiske Cochrane Center Peter C. Gøtzsche i spidsen, konkluderer, at den 14 pct. højere forekomst af brystkræft brystkræft er ’overdiagnostik’, og at disse kvinders kræft ville være forsvundet af sig selv igen eller vokset så langsomt, at kræften aldrig ville være blevet en trussel.
Hypotesen om, at kræften skulle kunne forsvinde af sig selv, er ifølge undersøgelsen støttet af et review af studier fundet ved en søgning på PubMed. Forskerne fandt et epidemiologisk studie, der tester hypotesen, samt et simulationsstudie, der estimerer regressionsfrekvensen ved brystkræft.
Desuden støtter de sig til analyser af data fra follow-up på randomiserede studier af mammografiscreening i Sverige og Canada, som indikerer, at screening giver en overdiagnosticering af kræft, der ellers aldrig ville være fundet.
Sluttelig indikerer et kohortestudie af kræftforekomst i Norge i perioden, hvor mammografi blev introduceret, at den naturlige udvikling for nogle kræftknuder fundet ved screening ville være at undergå en spontan regression, hvis ikke de var blevet behandlet.
Ud fra deres ræsonnement og det foretagne review har de estimeret, at godt 500 danske kvinder hvert år får bortopereret eller fjernet dele af brystet, uden at der er en god grund.
’Det bedste studie af sin slags’
Den aktuelle undersøgelse er baseret på svenske data fra godt 375.000 kvinder, indsamlet i perioden umiddelbart før og efter mammografiscreening blev indført i Sverige.
Kvinderne i screeninggruppen er blevet screenet tre gange over en seks års periode, mens kontrolgruppens kvinder er blevet screenet en enkelt gang i slutningen af de seks år. Mange af kvinderne går igen i begge grupper, da de er brugt som kontrolgruppe før de er begyndt på screening, og som screeninggruppe senere, hvor de indgår i screeningprogrammet.
»Det her studie fra Sverige er klart det bedste af sin slags. Sammenholdt med undersøgelser fra Norge og USA står det klart, at meget af den kræft, vi finder ved screening, er harmløst og forsvinder af sig selv,« siger professor Peter Gøtzsche fra det Nordiske Cochrane Center til videnskab.dk.
»Den bedste metode vi har til at reducere forekomsten af brystkræft i befolkningen er derfor at stoppe med screening. Det virker jo alligevel ikke, udover at producere kræftpatienter blandt raske kvinder,« siger Peter Gøtzsche desuden i et debatindlæg i Berlingske 14/10-2011.
Kan ikke påvise overdiagnosticering
Studiet møder dog kritik fra flere kanter, blandt andet fra Elsebeth Lynge, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Center for Epidemiologi og Screening, og ekspert i folkeundersøgelser om kræft.
Hun påpeger, at Gøtzsche og kollegerne ikke udelukker en oplagt fejlkilde i det epidemiologiske studie. De har nemlig ikke fulgt kvinderne, efter at de er nået en alder, hvor de ikke længere tilbydes screening.
»For at kunne se, om der reelt set er diagnosticeret mere kræft, er man nødt til at følge kvinderne både før, under og efter de bliver screenet. Så vidt jeg kan se, bygger artiklen overvejende på tal fra alderen, hvor kvinder bliver screenet, og ikke mere,« siger Elsebeth Lynge til videnskab.dk.
Hun forklarer, at der er en stigende forekomst af brystkræft med alder. Ved mammografiscreening rykker man den alder, hvor man diagnosticerer kvinderne, fremad. En kvinde, hvis brystkræft måske først havde manifesteret sig, når kvinden blev 55, bliver med screening diagnosticeret som 52 årig.
Dermed rykker man byrden af tilfælde fremad i tid, og for at kunne konkludere, at de 14 pct. flere tilfælde, forskerne finder i screeninggruppen, ikke bare er et resultat heraf, er det ifølge Elsebeth Lynge nødvendigt at undersøge, om der kommer 14 færre færre tilfælde i den alder, hvor kvinderne ikke længere tilbydes screening (i Danmark fra 70 år og op).
Kun på det grundlag kan man konkludere, om der er forskel på forekomsten i screening – og kontrolgruppen, og om der reelt er tale om overdiagnostik, mener hun.
Kan ikke konkludere, kræft selvhelbreder
Hvor Elsebeth Lynge alene forholder sig til påstanden om overdiagnostik, kritiserer screeningchef i Region Hovedstaden og overlæge på Rigshospitalet, Ilse Vejborg, samt Formand for Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik, overlæge og brystkirurg på Rigshospitalet, Niels Kroman, forskernes konklusion om, at 500 danske kvinder hvert år får fjernet brystet unødigt, fordi deres kræft ville være gået i sig selv.
»Det er forunderligt, at disse kritikere kan udpege, hvilke kvinder, der ikke vil have gavn af tidlig diagnostik, og ikke vil dø af deres brystkræft, når ingen med ekspertviden formår dette,« skriver de to i et debatindlæg i Berlingske 12/10-2011.
Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse er også uenig i forskernes konklusion om, at kræften helbreder sig selv.
»Man kan ikke på den observationsperiode se, hvor meget cancer, der er i de to grupper. Der er meget langt fra at have en statistisk forskel og til, at kræften forsvinder af sig selv,« siger Iben Holten i en udtalelse til Ritzau.