Det fremgår af et studie i tidsskriftet Molecular Therapy.

Forskerne isolerede stamceller fra livmoderen i forsøgsmus og fik stamcellerne i laboratoriet til at ligne betaceller fra bugspytkirtlen. Efter at have udsat cellerne for glukose begyndte nogle af dem at udskille insulin.

Forskerne injicerede herpå de modne insulinproducerende stamceller ind i diabetiske mus og sammenlignede dem med diabetiske mus, der ikke fik en cellebehandling.

Det viste sig, at de behandlede mus var mere aktive og ikke udviklede grå stær og sløvsind, som tilfældet var for kontrolmusene. Begge grupper af mus havde dog stadig et højt niveau af blodsukker.

Det næste skridt for forskerne bliver at undersøge, hvor lang tid behandlingen kan vise sig effektiv, og om en ændring af stamcelleproduktionen eller mængden af injicerede celler kan øge effekten af behandlingen.

Forskerne fastslår, at insulinproducerende stamceller sandsynligvis vil virke bedst mod type 1 diabetes, hvor immunsystemet ødelægger de insulinproducerende betaceller.