Læger er mere tilbøjelige til at mistro selv solid og gennemarbejdet klinisk forskning, hvis studierne er sponsoreret af lægemiddelindustrien.
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine viser, at upåagtet af kliniske studiers kvalitet, så mindskes troværdigheden af dem, når det fremgår at forskningen er støttet af et medicinalfirma.
For bedre at forstå hvilken virkning sponsorbenævnelser i forskningsartikler har på lægers vurdering af studiets troværdighed, lavede forskerne 27 abstracts, baseret på hypotetisk forskning. De opfandt tre lægemidler til de tre sygdomme, diabetes, hyperlipidemia og og hjertekramper. Studierne af opfundne lægemidler blev præsenteret med en en ud af ud tre forskellige finansieringsformer: Støtter fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, sponsoreret af et fiktivt lægemiddelfirma eller ingen sponsor.
Mere end 500 udvalgte læger læste tre forskellige abstracts igennem og blev bedt om at tage stilling til studiernes kvalitet og i hvor høj grad de ville anbefale det lægemiddel, studiet præsenterede.
Resultatet viste, at lægerne generelt troede mest på de studier med ‘højest kvalitet og bedste udførelse, men var studiet sponsoreret af et lægemiddelfirma, så faldt både lægernes vurdering af studiets kvalitet og troværdighed, og deres lyst til at bruge lægemidlet i praksis. Lægerne var halvt så villige til at ordinere lægemidler, der var undersøgt i industrisponsorerede studier, som de var for lægemidler, der var undersøgt af sundhedsmyndigheder..
Forskerne pointerer, at for at imødegå lægers skepsis overfor sponsorerede studier, bør lægemiddelindustrien i højere grad synliggøre og lette adgangen til alle data fra et studie.
New England Journal of Medicine, online: A Randomized Study of How Physicians Interpret Research Funding Disclosures