Giftproducerende krybdyr udnytter deres giftstoffer til andre gavnlige formål i kroppen. Det viser et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, der har kortlagt funktionerne af slangegift.
Forståelse for hvordan giftstoffer modificeres, så den skadelige påvirkning fjernes, mens den potente effekt bibeholdes, kan åbne for udvikling af nye lægemidler.
Slangegift har i lang tid været brugt til at udvikle lægemidler, men de kemiske forbindelser i giften er ofte dødelige for mennesker. Det viser sig nu, at giftproducerende slanger og øgler formår at omdanne deres giftige toksiner til stoffer, der har en anden mere gavnlig effekt andre steder i kroppen hos dyrene selv.
Mange lægemidler, der i dag er målrettet hjertekar- og nervesystemet, er udviklet på baggrund af slangegiftens effekter, bl.a. de blodtrykssænkende ACE-hæmmere. Udfordringen er ofte, hvordan man overkommer de giftige effekter af toksinerne og stadig bevarer toksinernes potens.
Forskerne sammenlignede genomer hos giftproducerende slanger og øgler for at undersøge, hvordan dyrenes gift har udviklet sig.
Det viser sig, at evolutionen af gift har været en meget dynamisk proces, der med tiden har formet mange nye molekyler, der bruges til andet end de byttedræbende funktioner. Flere kemiske forbindelser i gift er blevet adopteret til andre steder i kroppen med nye ikke-dødelige funktioner. Resultaterne kan være med til at kortlægge helt nye kilder til udvikling af lægemidler.
Nature Communications, online: Dynamic evolution of venom proteins in squamate reptiles