Det konkluderer en omfattende metaundersøgelse af 18 studier, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American College of Cardiology.

Det har hidtil været en udbredt antagelse, at kvinder ikke har samme gavn af statiner som mænd, når det handler om at forebygge førstegangs hjerte-kar-problemer, og at kvinder er mere følsomme for statinernes langtidsbivirkninger som f.eks. diabetes.

Forskerne sammenlignede data fra 18 kliniske studier og undersøgte i hvilket omfang statiner mindskede risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos mandlige og kvindlige patienter. 141.000 patienter var involveret I studierne, heraf 40.000 kvinder, og godt 21.000 hjerte-kar-lidelser indtræf under studiernes forløb.

Forskerne konstaterede, at de personer, der havde fået ordineret statiner, havde markant lavere dødelighed og risiko for hjerte-kar-lidelser, end de, der havde fået placebo, almindelig omsorg, eller som fik en lav-dosis statin-terapi. Samtidig viste det sig, at denne effekt af statiner var ens for bade mænd og kvinder.

Også for kvinders vedkommende ser de forebyggende fordele ud til at være større end  statinernes bivirkninger, og statiner bør ifølge forskerne derfor benyttes til de respektive patienter uanset  deres køn.