Det fremgår af et studie offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Obstetrics and Gynecology.

En kort livmoderhals er en risikofaktor for at føde for tidligt. 'Tidlige' præterme fødsler sker før uge 32, mens 'sene' præterm fødsler sker mellem uge 33-36.

Studiet omhandlede kvinder, der ved ultralyd havde fået målt deres livmoderhals til at være mindre end 25 millimeter og som efterfølgende vaginalt blev behandlet med hormonet progesteron. Behandlingen sænkede risikoen for både 'tidlige' og 'sene' præterme fødsler med 40 pct. og mindskede tilstedeværelsen af en række graviditets-associerede komplikationer hos de nyfødte, herunder behovet for mekanisk ventilering, luftvejsproblemer, infektioner og blødninger.

Forskerne påpeger, at behandlingen er sikker idet progesteron er et naturligt graviditetshormon, der udskilles i moderkagen og æggestokkene under graviditeten.

Studiet viser, at det både er muligt at bestemme om kvinder er i risiko for præterme fødsler, samt at give dem en sikker og effektiv behandling, der forebygger for tidlig fødsel.