Børn, der blev behandlet med antibiotika af typen makrolider i løbet af de første to uger af deres liv, har en 30 gange så høj risiko for at få tarmsygdommen pylorusstenose, i forhold til børn, der ikke blev behandlet med denne type antibiotika. Det viser resultater fra ny undersøgelse fra Statens Serum Institut. Undersøgelsen viser samtidig, at risikoen også er forøget tre gange, når det er moderen, der behandles med antibiotika. »Det er tankevækkende, at vi finder en speciel stærk...