Kvinder, der tager SSRI-præparater under graviditeten, har en lille risiko for at føde børn med forhøjet blodtryk i lungerne.
Det fremgår af et studie offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal, hvor forskerne har fundet en sammenhæng mellem brugen af antidepressiv medicin og 'persistent pulmonary hypertension' – en tilstand, hvor den nyfødte har svært ved at trække vejret lige efter fødslen pga. et alvorligt fald I blodets iltindhold.
Lidelsen er meget sjælden og flere eksperter mener ikke, at studiet giver evidens for, at SSRI-præparater øger risikoen for forhøjet blodtryk i lungerne hos nogle få nyfødte. I studiet viste ubehandlede depressioner hos mødrene sig også at kunne forårsage lidelsen.
Forskerne indsamlede data fra mere end 1,6 millioner fødsler i perioden 1996 til 2007 fra alle de nordiske lande. Omkring 30.000 kvinder havde brugt SSRI-præparater under graviditeten.
Blandt de 11.000, der fik medicinen under den sene graviditet, fødtes 33 babyer med persistent pulmonary hypertension svarende til tre tilfælder per 1.000 fødsler i forhold til 1,2 tilfælde per 1.000 fødsler i baggrundstilfældene.
Forskerne konkluderer altså, at brug af SSRI kan mere end fordoble risikoen for persistent pulmonary hypertension mere end to-fold, men understreger, at risikoen i forvejen er meget lav. Andre eksperter mener dog ikke at studiets resultater er overbevisende eller bør føre til, at depressive gravide kvinder skal genoverveje deres medicin.
Fordelen ved at tage SSRI-midler for depressive gravide er stadig markant større end en marginal forøget risiko for at føde børn med forhøjet blodtryk i lungerne.
Anders Enevold Christensen