Manglende viden om diagnose og behandlingsmuligheder hæmmer stadig området for adhd hos børn under seks år.

Men ifølge Per Hove Thomsen, professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, tyder flere internationale undersøgelser på, at medicinering af børnene skal rykkes endnu længere i baggrunden, og derfor skal de faglige retningslinjer for behandlingen opdateres.

»Lige nu er der brug for øget ensartethed og faste retningslinjer for alle børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Danmark, så de ved, hvad de skal gøre, når de har med adhd-børn gøre. Vi har ikke tidligere haft medicin som førstevalg til førskolebørn, men engelske og amerikanske undersøgelser viser klart, at forældretræning og psykoedukation har en effekt og skal prøves før medicin,« siger Per Hove Thomsen.

Antallet af børn med adhd-diagnoser er vokset med flere hundrede pct. de seneste år, så der i 2010 blev henvist næsten 4.000 børn og unge til børne- og ungdomspsykiatriske klinikker mod ca. 1.000 i 2005.

Tilsvarende er antallet af børn behandlet med adhd-medicin steget, men det er dog stadig under 100 børn i 0-4-års alderen, der i 2010 blev behandlet medicinsk. Og generelt er adhd-diagnostikken og -behandlingen stadig et næsten ubetrådt videnskabeligt land for børn op til seks år, siger Per Hove Thomsen.

De yngste er 3-4 år
»Vi trænger til mere viden på dette område. De fleste undersøgelser er lavet på skolebørn, og derfor er vi stadig ikke sikre på diagnosen, hvor holdbar den er, og ikke mindst behandlingsmulighederne, når vi stiller den i 3-4-års alderen. Yngre skal børnene ikke være, for jo yngre barnet er, jo sværere bliver det at stille diagnosen, fordi det kan være svært at skelne mellem adhd-symptomer og andre udviklingsforstyrrelser. Adhd skal derfor ikke i behandling før tidligst i 3-4-års alderen,« siger Per Hove Thomsen. 

Selv om medicin skal være en af de sidste muligheder i behandlingen af adhd hos førskolebørn, skal det stadig være en mulighed, siger han.

»Hvis tilstanden er meget svær og ikke andet hjælper, kan medicin komme på tale. Og der er faktisk påvist en videnskabelig evidens ved medicinsk behandling af førskolebørn, selvom den er mindre overbevisende end ved skolebørn, og der er konstateret flere bivirkninger ved førskolebørn,« siger Per Hove Thomsen.

Det er engelske og amerikanske undersøgelser, der ligger til grund for opdateringen af de danske retningslinjer, men netop nu er et stort dansk projekt under opsejling støttet med 10 mio. kr. af TrygFonden.

I alt skal 200 børn med adhd i alderen 3-6 år og deres forældre fra foråret i gang med projektet, der læner sig op ad det britiske ’The New Forest Parenting Programme’, som har vist markante resultater i England. Metoden består af individuel behandling af barn og forældre, der igennem struktureret leg skal træne barnets færdigheder, så barnet udvikler sig bedre.

»Vi håber at replicere de engelske konklusioner, men en af de store forskelle er, at danske kvinder er mere udearbejdende end i England, så vi skal i højere grad have daginstitutionerne med i den danske undersøgelse,« siger Per Hove Thomsen.

Opdateringen af de faglige retningslinjer vil ske i de kommende måneder igennem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.