I takt med at alderen stiger, har alle mennesker en øget risiko for at få små skader på blodkarrene i hjernen, men særligt hos gruppen af depressionsramte over 50 år ser skaderne ud til at være langt større. Og de skader kan øge risikoen for blodpropper, forklarer Rikke Beese Dalby, læge og forsker på center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital.
»Der er formentlig en undergruppe af de ca. 150.000 depressionsramte danskere, som er særligt disponerede for forandringerne i det område af hjernen, som kaldes den hvide substans. Forandringerne, som også kaldes hvid substans-læsioner (engelsk: white matter lesions), kan optræde hos alle mennesker, især når man passerer 50-års alderen, men mange nye undersøgelser viser, at folk, der får depression sent i livet har flere af disse skader end andre mennesker. Og de skader øger markant risikoen for at få en blodprop,« siger Rikke Beese Dalby.
Usund livsstil
Hun er i gang med et forskningsprojekt, der kigger på sammenhængen mellem depression og hjerneforandringer, og selvom hun og de andre forskere ikke er sikre på, hvad skaderne præcist gør ved hjernen, mener de, at skaderne rammer centre i hjernen, der har med vores tænkning og vores humør at gøre.
»Og jo flere læsioner i hjernen, jo sværere er det at behandle depressionen, og jo større risiko er der for at blive dement og ikke mindst for at få en blodprop i hjernen,« siger hun.
Grunden til læsionerne skal bl.a. findes i de såkaldte vaskulære risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk og diabetes. En usund levevis har altså – i hvert fald for disponerede individer – en betydning for udviklingen af læsioner i hjernen og den øgede risiko for blodpropper i både hjernen og hjertet, forklarer Rikke Beese Dalby.
Men forbindelsen mellem depression og blodpropper kan faktisk gå begge veje.
»Hvis man har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, har man en øget risiko for at få en depression i forhold til baggrundsbefolkningen. Men hvis man omvendt har haft en depression – især sent i livet – så har man en øget risiko for at få en hjertekar- eller hjerne-kar-sygdom, altså en blodprop i enten hjernen eller hjertet,« siger Rikke Beese Dalby.
Det er først de senere år, forskerne er begyndt at kigge på sammenhængen, så derfor er det svært entydigt at give retningslinjer, men på den neuropsykiatriske klinik på Aarhus Universitetshospital i Risskov bliver mr-scanninger af hjernen brugt i højere grad end tidligere.
»Det er ikke sådan, at alle deprimerede nødvendigvis skal scannes, særligt ikke ukomplicerede tilfælde, som responderer hurtigt på behandling. Men vi anbefaler en scanning i sværere tilfælde, f.eks. ved langvarig og behandlingsresistent depression og depression med svære kognitive problemer, hvor en hjernescanning kan give et billede af, hvordan patientens hjerne ser ud, og om der er mange læsioner. Populært sagt kan man få et billede af sygdommen i hjernen. Patienter med mange læsioner bliver ofte sat i blodfortyndende behandling i samråd med en neurolog for at forebygge hjerte- eller hjerne-kar-problemer,« siger Rikke Beese Dalby.
Hun er ret sikker på, at flere af den slags patienter vil dukke op i fremtiden.
»Man må forvente, at der kommer flere patienter i denne risikogruppe, for jo mere vi lider af hjerte-kar-sygdomme og har vaskulære risikofaktorer, jo flere patienter vil risikere at få udløst en depression,« siger Rikke Beese Dalby.
Den store ’depressionskasse’
Forskning og grundig udredning med brug af bl.a. hjernescanninger kan være med til at bedre diagnostikken og måske underinddele depressioner, så lægerne bedre kan målrette behandlingen og forebygge – eller i hvert fald undgå en forværring af sygdommen.
»I dag ryger alle groft sagt ned i én stor ’depressionskasse’, og her vil hjernescanninger og den igangværende forskning forhåbentlig kunne bidrage til en mere nuanceret diagnostik i fremtiden,« siger Rikke Beese Dalby.
Derfor arbejder man på center for psykiatrisk forskning i øjeblikket også på et projekt omhandlende depression og hjertesygdom, som gerne skulle give nogle flere svar på sammenhængen mellem depression og hjerte- og hjerne-kar-sygdom. Projektet ledes af læge Torben Devantier og professor Poul Videbech.