I løbet af de næste fem år skal 200 danske småbørn med adhd og deres forældre medvirke i et forskningsprojekt, som skal udvikle og afprøve et forældretræningsprogram.
TrygFonden har doneret ti mio. kr. til projektet, som er et af de største inden for børnepsykiatrien, og som skal sætte spot på et næsten mørklagt område, siger projektleder Anne-Mette Lange, klinisk forskningspsykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov.
»Målet er, at forældre med små børn med adhd tilbydes en evidensbaseret behandling, på samme måde som små børn med kræft får evidensbaseret behandling. Det gør de ikke i dag, og det er dybt problematisk, for konsekvensen er, at børn ikke får de rette vækstvilkår, og det kan give store følgevirkninger til samfundet. Flere adhd-børn får specialundervisning, og der er hyppigere forekomst af kriminalitet blandt unge og voksne med adhd, så hvis man kan tilbyde bedre behandling, er håbet, at man reducere omkostningerne både for den enkelte og for samfundet,« siger Anne-Mette Lange.
Kombinationen af medicin, psykosociale tiltag og hjælp i skolen er ofte den rette for adhd-børn over seks år, men ikke for de mindre børn. ADHD-medicin er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen til småbørnsgruppen, bl.a. fordi større studier ifølge Anne-Mette Lange viser en mindre effekt og flere bivirkninger, heriblandt væksthæmning.
Derfor er forældrenes rolle endnu mere vigtig, og internationale retningslinjer peger også enstemmigt på forældretræningsprogrammer og andre psykosociale tiltag i behandlingen af småbørn med adhd som førstevalg.
»Men de psykosociale interventioner, der i dag tilbydes, er ikke afprøvet i effektstudier, og vi har derfor ikke bevis for, at det virker,« forklarer Anne-Mette Lange.
Derfor skal 200 børn med adhd i alderen 3-6 og deres forældre fra foråret næste år i gang med projektet, der læner sig op ad det britiske ’The New Forest Parenting Programme’, som har vist markante resultater i England.
»Metoden består af individuel behandling af barn og forældre. Vi skal se dem i alt otte gange og vil i forløbet ruste forældrene til at være barnets trænere i udviklingen af impuls- og opmærksomhedskontrol og arbejdshukommelse. Forældrene skal igennem struktureret leg træne barnets færdigheder, så barnet udvikler sig bedre. Målet er en tidlig intervention, så barnet tidligt i livet hjælpes på rette vej,« siger Anne-Mette Lange.
Forskellen på den nye metode i forhold til den nuværende er, at mens psykoedukation er overordnet og i sagens natur ikke målrettet det enkelte barn, går den nye metode mere fokuseret til værks på det enkelte barn.
»Det nye ved det engelske forældretræningsprogram er, at metoden forbedrer adhd-symptomerne, mens andre mere generelle forældretræningsprogrammer kan regulere adfærdsproblemerne hos børnene,« siger hun.
Retningslinjerne siger, at et forældretræningsprogram skal prøves som førstevalg for småbørn, og hvis det ikke virker, er medicin en mulighed.
»Håbet er, at behandlingen med det nye forældretræningsprogram vil reducere behovet for medicin, fordi symptomerne tidligt er blevet mødt og forstået,« siger Anne-Mette Lange.
83 børn mellem nul og fire år fik adhd-medicin i 2010, mens tallet er 3.857 for gruppen af børn mellem fem og ni år, ifølge medstat.dk.
Fakta
200 små børn med i adhd-projekt
- Små børn under seks år udgør ca. tre pct. af den samlede gruppe af adhd-børn og unge under 18 år.
- Forskningsprojektet omfatter 200 børn og forældre tilknyttet både Risskov og Glostrup. En gruppe kommer med i forsøget med den britiske model, mens en kontrolgruppe får den nuværende behandling.