Fra nytår får unge med psykisk sygdom akut hjælp

Hvis en 16-årig pige i dag brækker armen, kan hun få hjælp på en af landets skadestuer på de somatiske sygehuse. Men hvis hun går rundt med selvmordstanker, findes der i dag ingen målrettet og akut hjælp til pigen eller andre børn og unge med psykiske lidelser.

Det ændrer sig 1. januar 2012, når landets første akutte modtageafsnit for børn og unge åbner i Glostrup.

»I dag kommer de unge til den voksenpsykiatriske skadestue, og hvis de har det meget dårligt, så finder vi også i dag en plads, men jeg ved, at alle børne- og ungdomspsykiatere har følt sig pressede til at sende unge hjem, som man egentlig gerne ville have indlagt,« siger Anne Marie Christensen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

»Konsekvensen for de unge er længere tid til behandling og dermed en mulig forværring af sygdommen. Og det problem vil det nye akutte modtageafsnit kunne hjælpe os af med. Jeg har altid som læge kunnet lave akutte vurderinger af de unge, men nu skal jeg indstille mit faglige sind på, at jeg også vil få mulighed for at indlægge dem. Og det glæder jeg mig til,« fortsætter hun.

Anne Marie Christensen låner i øjeblikket et kontor i en anden fløj af det psykiatriske center i Glostrup, for håndværkerne har travlt med at bygge om og til, så den nye akutklinik med plads til ti indlagte unge kan stå færdig til nytår.

Større pres på de unge
Projektet er finansieret af penge fra satspuljen, og det skyldes ifølge både Anne Marie Christensen og afdelingssygeplejerske på det kommende akutafsnit, Charlotte Mester, at der de seneste år været et stigende pres på de psykiatriske skadestuer fra børn og unge.

»Det skyldes formentlig dels, at presset på de unge er blevet større, dels, at der tidligere har gået mange uopdagede psykisk syge unge rundt. I dag skal unge kunne magte langt flere ting skolemæssigt og socialt end tidligere, og det betyder, at de sårbare unge falder fra. Man skal kunne samarbejde med andre og sidde stille, og for hyperaktive børn og børn med kontaktvanskeligheder, der har svært ved at indgå i sociale relationer, kan disse krav være svære at honorere,« siger Anne Marie Christensen.

Da der i dag ikke findes særlige akutte modtageafsnit for børn og unge, ryger de ind ad samme indgang som de voksne, og mødet med syge voksne med misbrug, udadreagerende adfærd og svær psykose kan være en skræmmende oplevelse.

De unge bliver altid tilset af en læge, der er under uddannelse til børne- og ungdomspsykiater; men der er sjældent en plads til indlæggelse, og derfor vil de unge oftest blive sendt hjem igen evt. med en henvisning til ambulant behandling. Det skal være bedre fremover.

»De unge skal være indlagt, så længe som de behøver, men på det nye akutafsnit vil vi prøve at afklare hurtigt, om de har brug for en længere indlæggelse og dermed skal henvises til et specialafsnit, eller om de i løbet af få dage kan komme hjem og herefter modtage ambulant behandling,« siger Charlotte Mester.

Hjælp i passende mængder
Kodeordene i det nye afsnit bliver derfor accelererede patientforløb og et bedre behandlingstilbud.

»Basalt handler det om at forbedre tilbuddet til de unge med psykiske problemer. Ligesom vi alle kan forvente akut hjælp, hvis vi har slået armen, skal man kunne forvente hjælp, hvis man har selvmordstanker. Der skal være tilgængelighed for begge lidelser,« fortæller Charlotte Mester, der bliver suppleret af Anne Marie Christensen:

»Og hjælpen skal være passende. Ikke for meget og ikke for lidt. Hvis vi giver for meget hjælp, risikerer vi at søbe folk ind i ubehjælpsomhed. Desuden skal børn med massive sociale problemer ikke behandles her, men i stedet henvises til det rigtige sted. Det kan vi gøre hurtigere med det nye tilbud, og det vil blive godt for alle parter,« siger hun.

Forældrene spiller en stor rolle i behandlingen af de unge, og derfor har forældrene en mulighed på det nye akutte modtageafsnit for at blive indlagt med deres barn.

»Forældrene er samarbejdspartnere, også selv om de er i krise eller uforstående over for behandling. De vil altid være vigtige, for det vil ikke nytte at sende den unge hjem til en familie, der ikke kan håndtere sygdommen,« siger Charlotte Mester.

Anne Marie Christensen og Charlotte Mester har været med i alle forberedelserne til den nye akutklinik, og netop nu er de både i gang med at skulle ansætte sygeplejersker og hjælpe arkitekterne med indretningen. For lige præcis indretningen har stor betydning for både personalet og de unge indlagte.

»Lokalerne er overgangen fra deres hverdag til at blive indlagt på en afdeling, hvor hoveddøren er låst, og hvor de andre unge indlagte også har det skidt Derfor skal der være lyst og imødekommende,« siger Anne Marie Christensen.

Derfor bliver der sat særligt beroligende lys op, og på alle måder er der tænkt på, at de unge ikke kan skade sig selv. Ingen tilgængelige knive eller skarpe genstande, ingen ure på væggen, der kan rives ned og kastes med, og skabslågerne har skrå overkant og kan ikke tåle stor belastning, f.eks. af et ungt menneske, der forsøger at  hænge sig.

Kaffe og te ville personalet gerne have haft stående fremme, men det duer heller ikke, for alt skal være indrettet, så både de unge selv og personalet kan være trygge ved, at indretningen ikke tilskynder til selvskade, hvis de unge går med selvmordstanker. En sikker indretning betyder mindre brug af tvang, og at personalet i stedet kan sidde hos den unge, indtil alt er faldet til ro, siger Charlotte Mester.

»De unge kan godt blive beroliget af at høre, at de ikke kan stikke af eller gøre skade på sig selv, hvis de får sådan en impuls. Det kan ikke lade sig gøre, fordi der ikke findes ting, de kan skade sig med, og dørene er låst og afdelingen indhegnet,« siger Charlotte Mester.

Fakta

Unge mellem 10 og 17 år

• De 10 pladser skal hovedsageligt fyldes af unge fra Region Hovedstaden, og Region Sjælland har tilsagn om at kunne benytte to af pladserne. Det er typisk unge mellem 10 og 17 år, der enten selv opsøger hjælp eller bliver henvist til det af egen læge.
• I 2010 blev de voksenpsykiatriske skadestuer i Region Hovedstaden kontaktet af 1.200 børn og unge, hvilket svarer til mellem tre og fire henvendelser dagligt.
• Norge og Storbritannien har gode erfaringer med særlige akutte modtageafsnit for børn og unge.
• I 2010 blev der på de tre Børne- og Ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstaden behandlet 5.738 patienter. Heraf var der 378 patienter, som havde været indlagt en eller flere gange.