Det udbredte antipsykotiske lægemiddel haloperidol, der benyttes på hospitaler til behandling af delirium hos alvorligt syge patienter, virker ikke bedre end placebo.

Det viser data fra et studie offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Respiratory Medicine. Resultatet sætter spørgsmålstegn ved, om delirium overhovedet bør behandles medicinsk.

Delirium er en mental tilstand med tab af opmærksomhed og tænkeevne, men i modsætning til psykoser som skizofreni og bipolar lidelse forårsages delirium af en fysisk skadelig påvirkning i hjernen. Delirium ses normalt hos alvorligt syge patienter og er forbundet med en meget højere dødsrisiko end patienter, der ikke udvikler delirium.

Studiet omfattede 141 kritisk syge patienter i respirationsmaskiner, der modtog enten placebo eller haloperidol.

I løbet af 28 dage havde behandling med haloperidol ingen effekt på hverken antallet af dage patienterne led af delirium, på tiden tilbragt i respirationsmaskiner, på dødsfaldshyppigheden eller på hvor lang tid patienterne tilbragte på hospitalet.

Resultaterne antyder dermed, at den udbredte anvendelse af haloperidol til behandling af delirium hos kritisk syge ikke kan retfærdiggøres. Flere eksperter stiller samtidig spørgsmålstegn ved om medicinsk behandling af delirium overhovedet er gavnligt.

Hidtil har effekten af de fleste lægemidler mod delirium været svag, mens ikke-farmakologiske interventioner i højere grad har formået at nedbringe delirium-symptomerne hos kritisk syge patienter.

The Lancet Respiratory Medicine, online: Effect of intravenous haloperidol on the duration of delirium and coma in critically ill patients (Hope-ICU): a randomised, double-blind, placebo-controlled trial