Det antyder resultaterne i et studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Psychiatry.
Det er ellers en udbredt antagelse, at antidepressiv medicin kun gavner personer med alvorlige depressionslidelser, og at personer med mildere depressioner kun har gavn af terapi-forløb.
Undersøgelsen sammenholdt data fra seks studier fra 1985-2000, der inkluderede i alt 825 personer med milde langvarige depressioner. De kliniske studier sammenlignede symptomer mellem personer på antidepressiva og personer på placebo.
I halvdelen af studierne forbedrede symptomerne sig markant hos personerne på antidepressiv medicine i forhold til personerne på placebo, mens en højere procentdel af personerne på antidepressiv medicin i fire ud af seks studier blev erklæret klinisk fri for depression.
På baggrund af lægemiddel og type af studie, kalkulerede forskerne, at mellem tre og otte personer skal behandles med antidepressiv medicin personer med mild depression til, før én vil få gavn af behandlingen. Og det blev anset som tilstrækkeligt for at anbefale behandling til den type depressioner.
På baggrund af resultaterne, mener forskerne, at ordinering af antidepressiva ikke skal vurderes ud fra depressionens alvorlighed, men i højere grad af, hvor lang tid symptomerne har forløbet. For personer med længerevarende milde depressioner, bør behandling og medicin altså være et af tilbuddene ifølge forskerne, på linje med rådgivning, terapi og motion.
Anders Enevold Christensen