I laboratorieforsøg har forskerne fået humane embryonale stamceller til at tilpasse sig, vokse og udvikle sig til epitelceller — de celler, der gør hornhinden gennemsigtig — på beskadigede hornhinder. De håber på sigt, at metoden vil kunne erstatte donerede hornhinder, som der er mangel på.

Ifølge forskerne er det første gang, det sker med menneskelige hornhinder. Forskere fordyrkede stamcellerne i 16 dage, før de blev dyrket på hornhinder i seks dage.

Bag undersøgelsen står blandt andre lektor Charles Hanson og professor Ulf Stenevi, Sahlgrenska Akademi, der har fået resultaterne offentliggjort i tidsskriftet Acta Ophthalomologica.

»Hvis det lykkes os at etablere en metode, vil der være ubegrænset adgang til hornhinder for dem, som får behovet. Både operationsteknik og efterbehandling vil også blive stærkt forenklet,« siger Ulf Stenevi i en artikel på universitetets hjemmeside.

Acta Ophthalomologica, online: Transplantation of human embryonic stem cells onto a partially wounded human cornea in vitro